ff logo w small

Scenograf skaber Brooklyn i 70'erne på Frøbjerg

Saturday Night Fever foregår i den amerikanske bydel Brooklyn i 70'erne, der dengang var et fattigt og trist sted at leve. Det var udgangspunktet for scenografen Anders Vesterholm, da han skulle udtænke scenen til Frøbjerg Festspils næste forestilling. Kontrasten til diskolivet, der udleves i weekenden, skal skabes med lys – masser af farvet lys.

Anders VesterholmAnders Vesterholm, 30 år, er ikke ukendt med Frøbjerg Festspil. Da han var fem år, spillede han børneteater på Frøbjerg, hvor han har spillet alt fra skraldemand til konge. Da han blev teenager, cyklede han med glæde fra Ørsted til Frøbjerg, hvor han hjalp med at lave scenerne til forestillingerne. Nu er han ny scenograf, der skal lave scenen til Saturday Night Fever.

- Det er Frøbjerg Festspils skyld, at jeg i dag arbejder med scenografi i min fritid. Det var der, jeg fik øjnene op for et teaterliv med sammenhold og et godt socialt liv, siger Anders Vesterholm, der har en bachelor i erhvervsøkonomi og innovation og er cand. mag i designledelse. De kompetencer bruger han i arbejdet som projekt- og eventmager ved Bibliotek & Borgerservice i Nordfyns Kommune. Han er født i Bred, vokset op i Ørsted og bor i dag i Odense. 

Entusiasme blandt scenebyggerne

Anders Vesterholm har præsenteret sine ideer til den nye scene for scenebyggerne hos Frøbjerg Festspil, og han kunne mærke en entusiasme blandt dem, da ideerne til scenen blev afsløret.

- De kom med input til, hvordan vi kunne løse opgaven. Jeg har selv stået og bygget scener, og det er helt klart en fordel, for jeg ved, hvad der er realistisk, når mine ideer skal gøres til virkelighed, understreger han.

Emmy i USA

Da han var 16 år, gik han på teaterefterskolen Viby Efterskole, og han har været med i et show i USA, der vandt en Emmy. Senere gik han på gymnasiet på teaterlinjen. Her begyndte han at lave scener til dragshowet i Odense, Nattens Dronning.

- Det var sjovt, for jeg havde frie hænder. Der skulle være en masse glimmer og pailletter, og så skulle det være scenografier, hvor der både skulle være plads til én deltager og ti deltagere, så jeg skulle være meget fleksibel, siger han.

Har lavet Grease og Atlantis

Nyborg Voldspil fik øjnene op for den talentfulde scenograf, og han lavede først scener til deres vinterforestillinger, blandt andet Peters Jul. Så blev han kontaktet af Kerteminde Revyen, der trængte til nye scenografiske ideer.

- Her har jeg lavet scener i fire år, og det gør jeg stadig, siger han. De seneste år har han også lavet sommerforestillingerne Atlantis, der vandt en Musical Award for bedste scenografi, og Grease på Nyborg Voldspil.

aarupdk logo headerassens20kommune20logo 150CAVERION LOGO BLUE rev3Fyens Stillads annonce 1041Vestfyen logo gron gennemsi