Vestfyen Logo Gron Gennemsi
2
1
Fyens Stillads Annonce 1041
Aarupdk Logo Header
Hotel Aarup Kro


FF logo 2010 resized 2

Banner 1920X450px

De medvirkende er fundet og ny scenograf

Carsten FriisEn fantastisk audition er overstået, hvor knap 100 skønne aspiranter mødte frem og gav den fuld gas.

Det er bare en fornøjelse at sidde sådan en dag og nyde, hvor forberedte folk er – tak til alle der mødte frem og gjorde det svært for instruktørerne at finde frem til den endelige trup.

Ud af de knap 100 aspiranter, skal vi jo desværre kun bruge ca. 35 – så det har været om end endnu mere vanskeligt i år end tidligere. Aspiranterne har fået besked, så alle ved, om de er kommet med i ”Footloose”, eller om de er sorteret fra denne gang.

I skrivende stund har vi haft et par ekstra auditions, og vi er netop nu ved at fordele rollerne mellem de mange gode bud; hold da op, hvor er vi privilegerede.

Læs mere ...

Hurtige dansetrin, sangprøver og tidligere billetsalg

Næsten 100 håbefulde unge og voksne havde tilmeldt sig til Frøbjerg Festspils audition til ”Footloose” i søndags. De fremmødte blev udsat for sangprøver og hurtige dansetrin foran panelet med instruktør Carsten Friis i spidsen. Samtidig kunne Frøbjerg Festspil afsløre, at man begynder billetsalget allerede den 1. november i år – en måned tidligere end normalt.

Frøbjerg Festspil skal finde cirka 30 medvirkende, som skal være med til at skabe den dynamiske musical ”Footloose”. Der var rekordmange meldt til audition, som troppede op i Frøbjerg Kultur- og Samlingshus søndag.

- Vi tror, at den store interesse hænger sammen med vores succes med ”Saturday Night Fever”, og vi kan se, at der er flere unge fra den forestilling, der har tilmeldt sig vores audition i dag. Det er vi rigtig glade for, men det er også glædeligt, at vi ser så mange nye ansigter, fortalte Knud Møller, formand for Frøbjerg Festspil.

En af de nye til audition var 15-årige Amanda Taun fra Odense, der i øjeblikket spiller hovedrollen i forestillingen ”Carrie” på Elite Teater.Frøbjerg audition 4

- Jeg var ude at se Saturday Night Fever på Frøbjerg i sommers, og det var så fedt – især dansescenerne. Jeg vil rigtig gerne danse, så derfor er jeg kommet til audition, sagde hun. Som de andre skulle hun først ind til en sangprøve alene, og derefter danseprøve i gruppe med de to koreografer Patrick Terndrup og Steffen Hulehøj i spidsen. Det er tredje sæson de skal få dansescenerne helt i top på Frøbjerg.

Imponeret over dansen

Lasse Krintel, 18 år, havde også taget turen fra Odense til audition, og han er også med i ”Carrie”.

- Jeg har spillet rigtig meget teater, og jeg har faktisk været med i ”Footloose” før, da Fjordager Scenen spillede den. Jeg var ude at se Saturday Night Fever, og jeg var imponeret over det høje danseniveau. Hvis jeg kommer med i forestillingen, ser jeg frem til at kunne udvikle mig på scenen, fortalte han, lige inden han gik ind og gav prøver på sin sangstemme..

Billetter fra 1. november

Læs mere ...

Flere artikler ...

Find vej til Frøbjerg Festspil

FROBJERG.DK BRUGER COOKIES

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Læs mere om vores politik om håndtering af data HER

HVIS DU KLIKKER VIDERE PÅ SIDEN, ACCEPTERER DU VORES BRUG AF COOKIES.