Vestfyen Logo Gron Gennemsi
2
1
Fyens Stillads Annonce 1041
Hotel Aarup Kro
Frbjerg Logo Gennemsigtig

Banner 1920X450px

Fra publikumsrækkerne til hovedrolle i Saturday Night Fever

IMG 6149 SmallSidste år sad Laura Vesti Moeslund Nielsen blandt publikum og så forestillingen Sommer I Tyrol. I år spiller den talentfulde sanger, danser og skuespiller hovedrollen som Stephanie, der gør rent dansegulv sammen med Tony i årets diskobrag, Saturday Night Fever, på Frøbjerg.

Hun har gået på det Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense, er med i dansekompagniet Foxy Ladies og har medvirket som sej rocklady i forestillingen Rock of Ages på Elite Teater. Den 18-årige Laura Vesti Moeslund Nielsen spænder vidt, og nu kan publikum glæde sig til at opleve hende i den kvindelige hovedrolle som Stephanie i Saturday Night Fever til august.

- Det er en spændende rolle, hvor jeg skal spille en overklassepige, der er arrogant og har styr på det hele, første gang Tony møder hende. Men hun har flere lag, og det er en meget udfordrende rolle. Jeg vil give alt, hvad jeg har i forestillingerne, og publikum kan godt glæde sig, siger hun.

En god tradition

Laura Vesti Moeslund Nielsen bor hjemme hos sine forældre i Lundager ved Assens, men flytter snart til Odense. Lige nu går hun i 3. g på Odense Katedralskole på musiklinjen, hvor hun har musik på A-niveau. Det er første gang, at hun er med i Frøbjerg Festspil, men hun har tit været ude at se forestillinger.

- Jeg har haft en tradition med mine bedsteforældre, hvor vi tog ud og så festspil på Frøbjerg. Noget af det første jeg så var Skønheden og Udyret. Jeg synes, at det var fedt med sang og dans og flotte kostumer, og så synes jeg det er helt vildt hyggeligt, at sidde med tæpper, kaffe og kage i de smukke omgivelser, siger hun.

Fed udfordring

Efter studentereksamen har hun planer om et sabbatår med arbejde, så hun kan spare op til et højskoleophold, hvor der er fokus på dans og drama. Når hun er klar til det, vil hun tage til optagelsesprøver på musicaluddannelser herhjemme og i Sverige, England eller Tyskland. I fremtiden kunne hun godt se sig selv på scenen i professionelle opsætninger af i musicals i ind- og udland. Første store skridt er, når hun medvirker i Saturday Night Fever fra den 9. til den 25. august.

- Det er første gang, at jeg skal spille så stor en rolle. Det er en fed udfordring, og det bliver supersjovt at give den gas. Vi arbejder rigtig hårdt nu, og der bliver svedt igennem til danseprøverne, understreger Laura Vesti Moeslund Nielsen.

Ny på holdet - Instruktørassistent Isabel Ravn

Isabel RavnIsabel Ravn er uddannet i dramaturgi og musikkultur fra Århus Universitet og har en sanguddannelse fra Complete Vocal Academy. I de seneste 10 år har hun instrueret mere end 50 musicals, forestillinger og shows rundt om i Danmark og også undervist i sang, performance og drama.

I 2011 åbnede hun Frøbjerg Musicalskole og Ungdomsteater, hvor hun fungerede som både kunstnerisk leder, instruktør og underviser og i 2013 åbnede hun StageFront – Musicalskolen Vejle. Hun har i tre år været fast forestillingsleder i HC Andersen Festspillene og er nu Daglig Leder af Teaterskolen Toppen i Odense, hvor hun også er instruktør på samtlige hold, workshops og camps.

Siden 2006 har hun selv været aktiv på de danske musicalscener i hovedroller hos bl.a. Vejle Musical Teater, Musical Danmark og Frøbjerg Festspil - bla. i ”Annie Get Your Gun” og ” Baronessen fra Benzintanken” 

Isabel er glad for at være tilbage i Frøbjerg på hendes ”gamle hjemmebane”. Hun nyder samarbejdet med både truppen, de frivillige omkring forestillingen og bestyrelsen og er utrolig glad for hendes nye funktion som instruktør assistent i Saturday Night Fever.

Flere artikler ...

Find vej til Frøbjerg Festspil

FROBJERG.DK BRUGER COOKIES

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Læs mere om vores politik om håndtering af data HER

HVIS DU KLIKKER VIDERE PÅ SIDEN, ACCEPTERER DU VORES BRUG AF COOKIES.