Billetsalget er i gang


Ovenpå en forrygende sæson, hvor ”Midt om natten” solgte flot og øgede billetsalget væsentligt, åbner Frøbjerg Festspil allerede nu for salg af billetter til næste års hitmusical ”Grease”.

Formand Knud Møller udtaler: ”Vi solgte i år mange billetter til ”Midt om Natten” og vi havde flere aftener, hvor der enten var udsolgt eller meget tæt på fuldt hus. Vi er slet ikke i tvivl om, at næste års musical har et meget stort publikum, så vi vil gerne give vores publikum muligheden for at købe billetter allerede nu – og endda til en fordelagtig pris, hvis man er hurtigt ude”.

”Grease” er den moderne musicals ubetingede klassiker – både på film og i teaterudgaven! Hvem husker ikke John Travolta, der med læderjakke, et frækt grin og fedt i håret skabte den herlige frontfigur Danny - eller hvad med Olivia Newton John, der med sin naturlige uskyldighed og sit smukke ydre skabte den kvindelige modpart Sandy?

Derudover er der naturligvis alle de øvrige herlige figurer; drengegruppen T-Birds, pigegruppen Pink Ladies, den naive og forfærdelige cheerleader Patty, skolens intelligente duksedreng Eugene, den skrappe skolelærer Miss Lynch og den pigeglade og selvfede radiovært Vince Fontaine.

Man kan som skrevet allerede nu købe billetter – og endda med god rabat, hvis man slår til inden d. 1. oktober.

Køb din billet nu - MED RABAT I SEPTEMBER - og få din favoritplads

 

 

Tilmeld dig her

Læs mere: Billetsalget er i gang

  • Læst: 10918

Audition GREASE

Tilmeld dig her


Frøbjerg Festspil opfører kultmusicalen ”Grease” 3.-20. august 2022 på Frøbjerg Bavnehøj. 

Handlingen:
Musicalen er baseret på filmen af samme navn, som er den klassiske historie om ung kærlighed, forelskelse og kampen for at lykkes og blive til noget. ”Grease” er smækfyldt med hits og garanterer dig et brag af en dansemusical, hvor der er skruet op for 50´er charmen og håret er fedtet ind i brylcreme.

Castet:
Castet kommer primært til at bestå af unge dygtige dansere og ca. 15 rollehavende – dertil kommer et stationært kor af dygtige sangere.

Samlet set vil der være ca. 25 medvirkende på scenen, der alle skal være virkelig dygtige indenfor deres felt. 

Det kunstneriske team:
Det kunstneriske team består af korleder og kapelmester Julie Strange, koreograf Patrick Terndrup (der selv var med i ”Grease”, der spillede for fulde huse i København og Århus), samt vores instruktør og kunstneriske leder Carsten Friis. 

Audtion:
Frøbjerg Festspil afholder audition til GREASE i Odense i weekenden d. 2. & 3. oktober (man skal kun komme en af de nævnte dage). 

Yderligere info og tilmelding til audition her

Læs mere: Audition GREASE

  • Læst: 2263

Tak for i år


På foreningens vegne vil jeg gerne takke alle, der på den ene eller anden måde har støttet op om ”Midt om Natten”.

I foråret var vi rystende nervøse for, om vi fik lov til at spille ”Midt om Natten”. Det gjorde vi, og vi nåede at afvikle 18 forestillinger. Det er vildt, det er dejligt og det har været stort.

Tak til alle jer som kom på Højen. Vi nåede op på 14.349 i alt. Det er ganske glimrende, og et tal som vi er glade og stolte over - i disse tider. Hvad kunne vi ikke været nået op på, hvis det havde været normale tider. Tak for at I passede på hinanden og jer selv.

Tak til alle jer som valgte at indlede med et besøg i vores Spisehus. Vi - og krofatter Casper fra Hotel Aarup Kro 😊 - er særdeles tilfredse med et samlet antal menuer på 2.398. Næsten 900 flere end i 2019.

Tak til alle som har spredt det glade budskab om en super forestilling via det talte ord og delt, liket og kommenteret vores opslag på Facebook, Instagram osv.

Tak til alle vores samarbejdspartnere, annoncører og sponsorer for hjælp og støtte.

Bare for en god ordens skyld:
Jeg har tidligere haft lejlighed til at rose og takke de medvirkende, Det kreative Team og alle vores frivillige.

Grease i 2022

Vi er allerede begyndt at gøre klar til næste års forestilling ”Grease”.

Der er audition den 2. - 3. oktober og billetsalget starter den 1. september.

Tilmelding til audition her

 

De bedste hilsener

Knud Møller
Formand

Læs mere: Tak for i år

  • Læst: 4345

Rolleliste GREASE


Bemærk: Aldersbeskrivelsen i parentes er vejledende – dog kan man ikke medvirke, hvis man ikke minimum er fyldt 16 år på audition dagen.

Danny (16-25 år)                             Lederen af ”T-Birds”-slænget. Flot, selvsikker type med en kølig tilbagelænet charme.

Sandy (16-25 år)                             Pigen, Danny interesserer sig en del for… Sød, naiv og lidt for artig på en Doris Day-agtig facon.

PINK LADIES (16-25 år):

Rizzo                                               Lederen af “Pink Ladies”. Hun er halv-rå, sarkastisk og ligefrem, og ind i mellem pludselig sårbar. Slank, Italiensk-udseende – ser godt ud.

Frenchy                                           En drømmer-natur. Sød – men dum. Majer sig meget ud og går voldsomt op i sit udseende – navnlig sit hår. Hun kan dårligt vente med at få afsluttet High-School, så hun kan komme til at arbejde på en skønhedssalon.

Marty                                               Skønheden i “Pink Ladies”-slænget. Køn og ser ældre ud end de andre piger, men afslører sin rigtige alder, når hun siger noget. Forsøger at virke sofistikeret.

Jan                                                   Mad-fikseret og konstant spisende type. Højrøstet og dominerende, når hun er sammen med pigerne, men genert så snart drengene er til stede.

T-BIRDS (16-25 år):

Kenickie                                          Næstkommanderende i gruppen. Rå, tatoveret, cool på en lidt vred måde. Undgår helst at vise noget som helst tegn på følsomhed. Han har en lidt forskruet humoristisk sans.

Doody                                              Den yngste af drengene. Lille, drenget, åbenhjertet type med et afvæbnende smil. Han tilbeder de andre drenge som helte, og kompenserer lidt for sin manglende størrelse ved at kunne spille på guitar.

Roger                                               Lidt kraftig fyr, der ville gøre alt for at få et godt grin ud af hvad som helst. Fuld af lidt halv-syge ideer og lettere uigennemtænkte planer. Slængets klovn, der godt kan lide at grinet først og fremmest går på andre end ham selv.

Sonny                                              Italiens udseende, mørklødet med kulsort, skinnende hår. Halvpralende type, der forstår at sno sig. Er overbevist om, at alle piger er vilde med ham.

ØVRIGE ROLLER:

Patty (16-25 år)                               En typisk, ærke-amerikansk High-School cheerleader. (Bare for en god ordens skyld, er cheer-leaders altså de lettere tåbelige heppe-kor-piger, der iført hold-farverne og med kæmpe-pon-pon’er i hænderne synger hold-sangen, råber hold-slagordet og i det hele taget på den mest kontante, slagkraftige vis gør opmærksom på deres holds uovervindelighed ved fx baseball, american football eller basket-ball kampe). Køn og sportstrænet type. Pågående, selvsikker og undertiden lidt overgearet i sin begejstring. Forfalden til sladder – men på en gæv ikke ondskabsfuld måde. Og så kan hun svinge en tambour-stav.

Eugene (16-25 år)                           Duks og mønsterelev. Typen, der holder afgangsklassens tale for skolen. Har en lidt uheldig kropsholdning og en skinger stemme. En type, der har pudset en del lærer-æbler. Selvhøjtidelig og godtroende.

Miss Lynch (40-60 år)                    En gammel-jomfru lærerinde. Stram, proper og korrekt.

Cha-Cha (16-25 år)                         En lidt for energisk, højttalende pige, der er meget stolt over at være den bedste danser på St. Bernadettes High School. Lettere usmart.

Vince Fontaine (30-50 år)               En typisk amerikansk radio-show disc-jockey, der er populær hos et stort teenage-publikum. Glat, lidt for smart, hurtigt-talende. En brylcreme veteran.

Johnny Casino (16-40 år)                En smart, halv-sej elev på Rydell High School, der leder et rock’n roll-band. Han betragter sig selv som et stort rock-idol.

Englen (25-40 år)                            Denne rolle kan spilles / synges af både en mand og en kvinde. Synger ”Beauty School Dropout”, som i vores version bliver et stort gospelnummer. Rollen kræver en virkelig stærk sanger.

Læs mere: Rolleliste GREASE

  • Læst: 753

Billetpriser og spilleplan 2022

Billetpriser


  Voksen Børn - til og med 12 år
   1/9 til 30/9  fra 1/10  1/9 til 30/9  fra 1/10
Orange A+B  240,-  280,-  140,-   170,-
Orange C+D  240,-  280,-  140,-   170,-
Brun  Ikke sat i salg  200,-   Ikke sat i salg  110,-
Blå  Ikke sat i salg  180,-   Ikke sat i salg  100,-
Grå  Ikke sat i salg  155,-   Ikke sat i salg  90,-
Kørestolsbrugere  165,-  205,-   70,-  110,-
         
Forpremiere 3. august  145,-  205,-  90,-  130,-

Spilleplan


Dag Dato Type Tidspunkt Ugenr
Onsdag 03-aug Forpremiere  20:00 Uge 31
Torsdag 04-aug Premiere  20:00
Fredag 05-aug Forestilling  20:00
Lørdag 06-aug Forestilling  20:00
Søndag 07-aug Eftermiddagsforestilling  15:00
Mandag 08-aug Ingen forestilling   Uge 32
Tirsdag 09-aug Forestilling  20:00
Onsdag 10-aug Forestilling  20:00
Torsdag 11-aug Forestilling  20:00
Fredag 12-aug Forestilling  20:00
Lørdag 13-aug Eftermiddagsforestilling  15:00
Lørdag 13-aug Alm forestilling  20:00
Søndag 14-aug Ingen forestilling  
Mandag 15-aug Ingen forestilling   Uge 33
Tirsdag 16-aug Forestilling  20:00
Onsdag 17-aug Forestilling  20:00
Torsdag 18-aug Forestilling  20:00
Fredag 19-aug Forestilling  20:00
Lørdag 20-aug Forestilling  20:00
       

Læs mere: Billetpriser og spilleplan 2022

  • Læst: 397

Frøbjerg Festspil | Frøbjergvej 76A | 5560 Aarup | Tlf: 64433333 | Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.| CVR: 22 42 51 53