Gode kræfter vil gerne rådgive Frøbjerg Festspil
Et Advisory Board er meget brugt i erhvervslivet, hvor en række mennesker med forskellige kompetencer rådgiver om en virksomheds fortsatte vækst. Den idé har Frøbjerg Festspil nu taget til sig. En række spændende mennesker har sagt ja til at sidde med i en gruppe, der skal guide og rådgive det kulturelle fyrtårn i Assens, så der også i fremtiden bliver forestillinger på Frøbjerg Bavnehøj.
Frøbjerg Festspil har etableret et Advisory Board sammensat af personer med vidt forskellige baggrunde fra kultur, politik og erhvervslivet.
- Frøbjerg Festspil og lignende sommerspil er efter min opfattelse stærkt udfordrede i disse år.
Der er alvorlige problematikker omkring valg af repertoire, fokusering på aldersgrupper, etablering af traditioner, involvering og fastholdelse af frivillige, økonomi og meget mere. Vi arbejder hos Frøbjerg Festspil naturligvis selv med problematikkerne, men vi har også stærkt brug for, at andre gode og erfarne folk vil give hjælp til de konkrete udfordringer, siger Knud Møller, formand for Frøbjerg Festspil.
Festspil er en fantastisk kulturoplevelse