LÆS DETTE FØR DU TILMELDER DIG AUDITION:
Audition på "Baronessen fra Benzintanken"
2026 på Frøbjerg Festspil
Praktisk information til aspiranterne:
- Audition finder sted lørdag d. 8. og søndag d. 9. november 2025 i Samlingshuset i Frøbjerg – man får en tid den ene af disse dage.
- Castet besættes udelukkende med frivillige (ikke lønnede), og der ydes ikke kørselsgodtgørelse ift. prøver og forestillinger.
- Uanset køn skal man minimum være fyldt 15 år på premieredatoen.
- Alle skal synge til audition.
- Alle skal til en danseprøve – det gælder dog ikke, hvis man udelukkende søger rollen ”Enkebaronessen”.
- Dans: Ved tilmelding får man et link til en side, hvor der ligger en danseinstruktionsvideo. Man skal gennemgå denne video meget grundigt og lære koreografien, så man kan den, når man møder op til audition.
- Søger man udelukkende med som stationært kor, skal man kun aflægge en sangprøve.
Om forestillingen:
En ny dansk musical, der er baseret på den kendte og folkekære film af samme navn fra 1960, hvor Ghita Nørby, Ove Sprogø og ikke mindst Dirch Passer folder sig ud.
Dialog og sangtekster af Jacob Morild og musik af Morten Wedendahl.
Handlingen
Baron von Rosensteen begraves. Da Rosensteen er uden arvinger, står det gamle Rosensteen Slot til at skulle arves af familien Rabenfeldt. Dog har Højesteretssagfører Berg blandt den afdøde barons papirer fundet et dokument, der viser at baronen havde et barn uden for ægteskabet
med en ikke-adelig kvinde.
Enkebaronessen og Højesteretssagføreren beslutter sig for at finde barnet, og dermed en arving til slottet. Barnet viser sig at være pigen Anne Tofte, som arbejder hos sin onkel Lars Tofte og hans kollega Hans Høy, på en benzintank. De overtaler Anne til at bo hos baronessen et stykke tid, hvilket hun ikke er meget for. Enken prøver at lære Anne at være en fin dame, frem for dendrengede værkstedsmekaniker som hun er opdraget til.
Selvfølgelig går der kuk i arven. Den fæle Clarissa Rabenfeldt vil ikke vinke farvel til en titel til sønnen Henning og brænder brevet. Men så træder slottes grå dame i aktion. Hun præsenterer sig som Henriette von Rosensteen, 1740-1782, og så tager handlingen for alvor fat.
Som man kan læse ovenfor, så er musicalens handling meget tro mod den populære danske film.
”Baronessen fra Benzintanken” har det hele – et skønt persongalleri, en sjov og levende dialog, sprudlende musik og store dansenumre; kort sagt alt det en festlig og fornøjelig musical skal indeholde.
Oplysninger om roller og tilhørende sangvalg i forbindelse med audition til ”Baronessen fra Benzintanken” - Frøbjerg Festspil 2026.
Følgende roller / medvirkende skal bruges i musicalen – bemærk at alderen bagved rollenavnet er scenealderen, og derfor er den kun vejledende:
Anne, (pige 20-25 år):
En rigtig drengepige, der er vokset op hos sin morbror og arbejdet på dennes benzinstation. Hun elsker biler og ved i øvrigt alt om hvordan de virker og ikke virker. Har et ”råt” sprog og siger tingene som de er – er udadvendt og ligetil. Musicalens absolutte hovedrolle med mange replikker og meget sang.
- Ansøgere som specifikt søger rollen som Anne bedes synge ”Bare det var”.
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede følgende sang (tryk på linket – hvis det ikke virker, så copy/paste det ind i din browser):
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede denne sang
Hans, (mand 25-40 år):
Hans arbejder som mekaniker på Lars´ benzinstation – og det har han gjort længe. Hans jargon er typisk for en jævn mand, der er håndværker – men inde bag den ”hårde” mand gemmer der sig en blød mand, der i virkeligheden er meget forelsket i Anne. En stor rolle med mange replikker og masser af sang.
- Ansøgere som specifikt søger rollen som Hans bedes synge ”Sangene, vi sang”.
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede følgende sang (tryk på linket – hvis det ikke virker, så copy/paste det ind i din browser):
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede denne sang¨
Lars, (mand 40-50 år):
Annes morbror og ejer af en benzinstation. Er en jævn mand, der passer sit arbejde og i øvrigt har opdraget Anne så godt han kunne efter sin søsters død. Han er singlemand, arbejdsom og holder sit ord. En stor rolle med mange replikker og masser af sang.
- Ansøgere som specifikt søger rollen som Lars bedes synge ”Hvor pokker har du lagt den?”.
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede følgende sang (tryk på linket – hvis det ikke virker, så copy/paste det ind i din browser):
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede denne sang¨
Enkebaronessen, (kvinde 60-75 år):
Hun er en stivstikker, der gennem hele livet har behandlet sine omgivelser som det tyende hun mener de er (alle sammen). Hun kommer på en stor opgave, da hun skal ”rette” sit nye barnebarn til, og lære hende om dannelse og hvordan man i øvrigt begår sig blandt adelen. En stor rolle med sang.
- Ansøgere som specifikt søger rollen som Enkebaronessen bedes synge ”Alt det man aldrig får sagt”.
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede følgende sang (tryk på linket – hvis det ikke virker, så copy/paste det ind i din browser):
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede denne sang¨
Clarissa, (kvinde 45-60 år):
Musicalens ”onde” kvinde, der vil gøre hvad som helst for at fravriste Anne sin arveret. Hun er desuden mor til Henning, der forelsker sig i Anne undervejs – et ægteskab som Clarissa bifalder, idet det vil gøre, at slottet alligevel kommer i hendes families eje. En halvstor rolle med sang.
- Ansøgere som specifikt søger rollen som Clarissa bedes synge ”Når min søn bli ́r baron”.
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede følgende sang (tryk på linket – hvis det ikke virker, så copy/paste det ind i din browser):
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede denne sang¨
Frederiksen (mand 30-50 år):
Butler / hushovmester for Enkebaronessen. En meget korrekt mand, der styrer tjenestefolkene med hård hånd. Alle har respekt for hans virke, og han er konstant omdrejningspunktet mellem Anne og Enkebaronessen. En stor rolle med sang.
- Ansøgere som specifikt søger rollen som Frederiksen bedes synge ”Alting har sin plads”.
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede følgende sang (tryk på linket – hvis det ikke virker, så copy/paste det ind i din browser):
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede denne sang¨
Den grå dame / Spøgelset,
(kvinde 25-60 år):
Spøgelset der dukker op i tide og utide på og omkring slottet. En skøn kvinde med mord på samvittigheden og adskillige gode historier i ærmet. Bliver nærmest Annes skytsengel undervejs. En halvstor rolle med sang.
- Ansøgere som specifikt søger rollen som Den grå Dame bedes synge ”En stor familie”.
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede følgende sang (tryk på linket – hvis det ikke virker, så copy/paste det ind i din browser):
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede denne sang¨
Henning, (mand 25-30 år):
Søn af Clarissa, men med betydelig mere moral end sin mor. Er i bund og grund en venlig fyr, der bare vil have det bedste ud af livet. Han opfører sig anstændigt og behandler sine omgivelser med respekt. En halvstor rolle.
- Ansøgere som specifikt søger rollen som Henning bedes synge ”Dem vi er”.
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede følgende sang (tryk på linket – hvis det ikke virker, så copy/paste det ind i din browser):
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede denne sang¨
Frk. Von Plöm, (kvinde 30-60 år):
Fransklærerinde der hyres ind til at lære Anne det elegante sprog. Hun er korrekt og meget spids i sin omgangsform med Anne – holder på dyderne og er direkte i sin undervisning. En komisk mindre rolle med en skøn sang.
- Ansøgere som specifikt søger rollen som Fra. Von Plöm bedes synge ”Franske fristelser”.
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede følgende sang (tryk på linket – hvis det ikke virker, så copy/paste det ind i din browser):
Søger du specifikt denne rolle, skal du forberede denne sang
Danser / Kor / Ensemble
Hvis du ikke søger en af de nævnte specifikke roller, men søger med som ”Danser” og/eller, ”Ensemble” og/eller ”Stationært kor”, så kan du frit vælge en af de ovenfor nævnte numre eller synge en af disse sange:
- Forelsket i København
- Er du dus med himlens fugle
- Regnvejrsdag i november (Jeg vil male dagen blå)
Derudover medvirker der yderligere følgende gennemgående roller:
- Gerda, (kvinde 25-40 år, replikker og sang)
- Kokkepigen, (pige 18-30 år, replikker og sang)
- Oldfruen, (kvinde 30-50 år, replikker og sang)
- Højesteretssagfører Berg, (mand 40-60 år – mange replikker, men ingen sang)
Derudover skal der bruges ca. 25 personer fordelt på dansere / ensemble – disse spiller mange roller undervejs (tjenestefolk, fine gæster, tilskuere på racerbanen osv.