Vi holder audition til Matilda The Musical, som er sommerspillet på Frøbjerg Festspil i 2027. Læs hele siden igennem, før du tilmelder dig. Her finder du det praktiske, rollerne og den sang, du skal forberede.
HvornårLørdag 31. oktober eller søndag 1. november 2026. Du får en tid den ene dag.
HvorSamlingshuset i Frøbjerg
AlderMindst 10 år på premieredatoen, uanset køn
ForberedEn sang hjemmefra. Under 40 år: også koreografi fra instruktionsvideoen
Det praktiske
- Castet besættes udelukkende med frivillige (ikke lønnede), og der ydes ikke kørselsgodtgørelse ift. prøver og forestillinger.
- Alle skal synge til audition. Du synger den sang, der hører til den rolle eller gruppe, du søger (se længere nede).
- Er du under 40 år, skal du efter sangprøven til en danseprøve. Den foregår i mindre hold sammen med andre aspiranter.
- Vigtigt: Når du har tilmeldt dig, får du på et senere tidspunkt tilsendt et link til en danseinstruktionsvideo. Gennemgå den grundigt og lær koreografien, så du kan den, når du møder op.
Vil du kun synge?
Hvis der er nok kvalificerede sangere, danner vi et stationært kor, som står sammen med orkesteret og altså ikke er på scenen. Du kan derfor også melde dig til audition, hvis du udelukkende vil synge. Så skal du kun til sangprøven.
Find din rolle
Scenealderen ved hver rolle er vejledende og ikke nødvendigvis den samme som din rigtige alder. Søger du udelukkende som danser, vælger du sangen fra Ensemble voksne mænd eller Ensemble voksne kvinder.
Matilda WormwoodMiss TrunchbullMiss HoneyMr. WormwoodMrs. WormwoodLægenEnsemble voksne mændEnsemble voksne kvinderEnsemble børn, drenge og piger
Roller
Matilda Wormwood
Musicalens ubetingede hovedrolle. En fantasifuld pige, som er både klog og moden langt ud over sin alder. Hun har en umættelig tørst efter viden og elsker at lære nyt.
PigeScenealder 9-12 årRegister A3–D5
Forbered sangen ”Matilda medley”.
Miss Trunchbull
Den tyranniske skoleleder på Matildas skole, som afskyr børn og regerer skolen med frygt og hård hånd. Rollen kan søges af både mænd og kvinder.
KvindeScenealder 35–55 årRegister A2–G4
Forbered sangen ”Lugten af oprør”.
Miss Honey
Matildas varme og omsorgsfulde lærer. Hun er træt af at leve i frygt for Miss Trunchbull.
KvindeScenealder 25–40 årRegister F3–D5
Forbered sangen ”Mit hus”.
Mr. Wormwood
Matildas egoistiske og ligeglade far. Han er en slibrig og grådig brugtvognsforhandler.
MandScenealder 35–45 årRegister D3–A4
Forbered sangen ”Alt jeg ved”.
Mrs. Wormwood
Matildas selvoptagede og forsømmelige mor, som dyrker selskabsdans på amatørniveau.
KvindeScenealder 35–45 årRegister A3–F5
Forbered sangen ”Larm”.
Lægen
Mrs. Wormwoods læge, da hun går i fødsel med Matilda.
MandRegister C3–A4
Forbered sangen ”Vidunder”.
Ensembler
Ensemble voksne mænd
Omfatter adskillige større og mindre roller. Flere af dem synger solistisk og har replikker.
Forbered sangen ”Alt jeg ved”. Du kan vælge sangen i to forskellige tonearter.
Ensemble voksne kvinder
Omfatter et par større og mindre roller. Flere af dem synger solistisk og har replikker.
Forbered sangen ”Når jeg bli´r stor”. Du kan vælge sangen i to forskellige tonearter.
Ensemble børn, drenge og piger
Omfatter 6-7 større og mindre roller. Flere af dem synger solistisk og har replikker.
Forbered sangen ”Børne-medley”.
Tilmelding til audition
Udfyld formularen herunder. Når du trykker på knappen nederst, tjekkes det, at alt er udfyldt korrekt. Først når du ser beskeden ”Tusind tak for din tilmelding til audition” under formularen, er din tilmelding registreret. Du får derefter en mail med dine oplysninger og information om det videre forløb.
