Audition til HAIR 2024 på Frøbjerg Festspil

HAIR AUDITION på Frøbjerg Festspil 2024

Praktisk information til aspiranterne:

Idet alle de unge roller + dansere skal være gode dansere, adskiller vores audition sig fra de øvrige år – se info nedenfor.

  • Audition finder sted lørdag d. 4. og søndag d. 5. november 2023 i Samlingshuset i Frøbjerg (Frøbjergvej 76A, 5560 Aarup) –   man får en tid den ene af disse dage.
  • Castet besættes udelukkende med frivillige (ikke lønnede), og der ydes ikke kørselsgodtgørelse ift. prøver og forestillinger.
  • Uanset køn skal man minimum være fyldt 15 år på premieredatoen.
  • Er du under 30 år, skal du først til en danseprøve – dette foregår i mindre hold, hvor du er inde og danse sammen med andre aspiranter. Du skal ikke forberede noget selv.
  • Såfremt vi vurderer, at du har de nødvendige danse kompetencer, skal du efterfølgende til en almindelig sangprøve, hvor du skal synge en sang, som du har forberedt hjemmefra (se tilmelding for info om hvilket nummer du skal forberede).
  • Er du over 30 år, behøver du ikke til en danseprøve (men ønsker du at medvirke som danser, skal du naturligvis til en danseprøve). Du skal synge en sang, som du har forberedt hjemmefra – og det er uanset om du ønsker at gå til audition både som danser og skuespiller (se tilmelding for info om hvilket nummer du skal forberede).

Vigtig information om sangdelen ved audition

  • Alle skal forberede minimum en sang. Hvis man søger en eller flere specifikke roller, skal man forberede den sang / medley, der ”hører” til rollen / rollerne. Se nedenfor hvad du skal forberede (i forhold til om du søger en eller flere specifikke roller, eller eksempelvis udelukkende søger med som ”danser”).
  • Der er nogen der med sikkerhed skal synge til audition, og nogen der måske kommer til at synge til audition.
  • Såfremt du er under 30 år, kommer du udelukkende til at synge din valgte sang, såfremt du ikke bliver fravalgt efter danseprøven.
  • Hvis du er 30 år eller derover, kommer du med garanti til at synge din valgte sang, idet du så automatisk kandiderer til en af voksen rollerne.
  • Såfremt du søger med i vores stationære kor, kommer du naturligvis også til at synge din valgte sang (uanset alder, og uanset om du evt. også har søgt med som danser/ skuespiller og er blevet fravalgt denne mulighed efter danseprøven).

Når vi har modtaget din tilmelding, vil du senest den 12. oktober modtage nærmere information om valg af sang herunder links til lydfiler, noder og sangtekster.

VIGTIGT:

Musicalen kræver et velsyngende stationært kor, som kommer til at stå sammen med orkesteret (de er dermed ikke på scenen). Derfor er det også muligt at melde sig til vores audition, hvis man udelukkende ønsker at synge – i givet fald, skal man udelukkende til en sangprøve. Vi håber at se en masse gode sangere, da ”Hair” som bekendt er fyldt med stribevis af hits.

Evt. billede:
Hvad kunne du tænke dig at medvirke i - sæt gerne flere "flueben" (det forbedrer dine chancer for at blive optaget):
Vi gør opmærksom på, at der ikke udbetales nogen form for honorar eller kørselsgodtgørelse for de medvirkende til forestillingen.

OBS: Når du trykker “Send tilmeldingen afsted”, kontrolleres det at du har udfyldt skemaet korrekt – og først når du ser teksten under formularen: “Tak for din tilmelding til audition” er dine oplysninger registreret korrekt – du får herefter en mail med dine indtastede informationer, samt forklaring på det videre forløb.

Læs også disse nyheder