Frøbjerg Festspil klar med julegaver med musik i
Det kan være svært at finde en gave til den, der har alt. Men en god oplevelse kan alle bruge. Det kunne være en gave med en historie om venskab, kærlighed og modet til at turde stå ved den, man er – tilsat en masse god musik. I hele december er der rabat på billetter til musicalen ”Hair”, der opføres af Frøbjerg Festspil i august 2024.
Numre som ”Aquarius”, ”Hair”, ”Easy to Be Hard” og “Good Morning Starshine” er blot nogle af de mange kendte hits fra musicalen ”Hair”, og denne musikalske oplevelse kan nu fås med rabatter i hele julemåneden.
Du kan for eksempel spare op til 32 procent, hvis du vælger en pakke til to personer bestående af 2 af de bedste billetter til valgfri dato, 2 x den lækre 2-retters menu fra Hotel Aarup Kro og P-billet til bilen + det store, flotte souvenir-program.
Men alle kan spare op til 55 kroner per billet, hvis man køber billetten i december.
